Her til aften, efter ikke at have set min kone i 4 dage, brugte jeg aftenen på at hælde min øl på flasker.
Ok, det gjorde jeg ikke. Det tog under en time at tappe på flasker, incl. disinfektion af flaskerne OG vask af bryg-tønden. Resten af aftenen hyggede jeg med konen og en flaske øl ('Didrik' fra 'de 5 gårde').
Som sagt var det en smal sag at afmåle 2½ tsk. sukker i hver flaske og tappe øllet på flaskerne. Det er jo trods alt også 1 L flasker, der kommer med et Mr. Beer kit og så har de skruelåg!
Inden aftapning smagte jeg på øllet. Det var ikke så fladt som jeg havde regnet med. Men så alligevel? Fladt med ikke gammelt!! Det smagte mest af gær, men egentligt ikke af så meget. Der var ihvert fald ingen smag af 'hansa'!!!
Jeg kunne jo ikke bare følge en så simpel opskrift. 7 flasker fik deres sukker. Jeg brugte godt nok brunt, øko, rørsukker, men jeg har læst på nettet at det kan man godt (opskriften foreskrev hvidt raffineret sukker). Den sidste flaske fik 3 tsk honning fra Lavendelhaven (planteskole i Ballerup).
Jeg glæder mig til at smage øllet om en uge. Jeg ved godt at 1 uge er absolut minimum lagring på flaske, men jeg kan ikke vente længere!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar